Mændene skal ikke træde til side!

Af Kira Danholm, bygningskonstruktør, byrådskandidat for Liberal Alliance

“Kvinder har været nødt til at tilkæmpe sig plads, for den er ikke kommet af sig selv. Ingen er trådt til side og har sagt, kom bare her.” således udtaler Bente Borg Donkin sig i torsdagens avis.

Tak, vil Jeg gerne have lov til at sige. Tak til de såkaldte midaldrende mænd i jakkesæt. Jeg sætter pris på, at I lader mig kæmpe for en plads, for at lade mig vise mit værd, for at I ikke bare træder til side, for at I ikke bare giver plads.   

Ligestilling er ikke et spørgsmål om kønskvoter eller at sætte kvinden i fremtrædende poster bare fordi vi er født med to X-kromosomer. Ligestilling handler om lige muligheder uanset hvad, i dette tilfælde køn. Netop her er vi i Danmark så privilegeret, at alle der har lyst, kan gå ind i politik, alle kan kæmpe om pladserne i byrådene, eller posten som spidskandidat. Er det virkelig så vigtigt, hvilket køn spidskandidaten har? Det vigtigste er vel, at personen er den bedst egnet til posten. Når man ser på fordelingen af mænd og kvinder i Helsingør Byråd, så har spidskandidatens køn vist ikke den største betydning, siden ⅖ er kvinder.

I forhold til fordelingen af spidskandidater, så husk, at det kan være et tilfælde, at der ikke er flere kvinder. Hvis man som kvinde skal kæmpe hårdere end mændene for at komme på opstillingslisterne, så bør de enkelte partier måske se ind ad?  Det heldigvis ikke hvad Jeg oplever i Liberal Alliance.  

En generel opfordring: stop nu med at italesætte ligestilling hele tiden. Stop med at fremstille det kvindelige køn, som en flok individer der ikke kan selv, som individer der skal bæres frem – vi kan godt selv.  

God kamp i efteråret – uanset køn eller placering på Jeres opstillingslister.

(bragt i Helsingør Dagblad tirsdag d. 13. juli 2017)

Start typing and press Enter to search